Six Senses Laamu – Maldiverne

Tiden er jo rendt lidt fra postkort og snail-mail, så her kommer den nymodens version 🙂

Vi fløj med Emirates fra København til Dubai, og fra Dubai til Male på Maldiverne.

5364c33bd60d92ee5bd991accf57d934

Jeg kan allerede nu afsløre, at der nok er en årsag til at Emirates er kendt for deres gode service ombord!

Vi tager lige lidt af menuen 🙂

img_0534

img_0535

emiratesbc777lieflat1
Emirates har en glimrende Business Class

Det er bare at trykke på den knap der hedder seng, så skal du bare se løjer 🙂
Der er ikke så meget at sige om de henholdsvis 6 og 4 timers flyvning, ud over at service, mad, underholdning osv. var i absolut topklasse!

Vel ankommet til Male på Maldiverne, slappede vi af en times tid og ventede på det MEGET lille fly (Smurf Airways) som skulle befordre os helt ud til en de små atoller….

maldiverne-2011-012

Plads til 12 passagerer og ca. samme lydniveau som Slaget Ved Stalingrad……Måske skulle jeg alligevel have sagt ja tak til de ørepropper!
MEN……Når det så er sagt, så er støj, at have benene opppe om ørene og ingen servering ligegyldigt når man kigger ud af vinduet og ser dette!

img_0605

Den er sgu god nok! reklamerne lyver ikke……

img_0603

Efter 45 minutter ombord på der bedst kan betegnes som smølfernes privatfly, landede vi i en meget lille lufthavn ved navn Kadhdhoo….
På det tidpunkt var undetegnede ved at smelte, så billederne herfra må i tænke jer til 🙂

Så troede man jo at jordomrejsen var slut, men næ nej….. Vi skulle da også lige sejle ud til den ø (atol) hotellet ligger på…..Det skete dog i hotellets egen båd, og der blev naturligvis serveret kolde drikkevarer undervejs.

Sagde du vandet? Det har ca. denne farve:

maldiverne-2011-027

Hotellet – Six Senses Laamu, ligger på sin egen atol, der som det ses nedenfor, ikke er ret stor.

Concept:

Six Senses Laamu is the only resort on the virtually uncharted Laamu atoll, deep in the Indian Ocean. The island is of outstanding natural beauty, powder white sand, lush tropical vegetation and crystal clear waters. Its villas are eco-friendly yet luxurious in every way and sit on the beach or over the turquoise water of the lagoon. The bars and restaurants offer the best organic, fresh food, locally grown and caught, cocktails inspired by original ‘tropical’ recipes, over 400 wines kept in a climatically controlled towering glass wine ‘cellar’ and fun: live music, visiting DJ’s, mixologists, chefs and winemakers. Service is second to none, with Six Senses GEMs (Guest Experience Makers) overseeing every need from arrival to departure.

Ved ankomst til hotellet, bliver der igen udleveret kolde klude samt en meget sundt smagende “shooter” (mere om dette senere).

Når man føler sig tilpas forfrisket, bliver man introduceret for sin “GEM” (Guest Experience Maker), hvis fornemste opgave er, at sørge for man får sit livs ferie………Der hvor jeg kommer fra, hedder sådan en, en butler 🙂
“Vores” GEM hedder Hassan og har så store ører at jeg har overvejet at spørge om ikke han vil flyve os til Male 🙂

Efter introduktionen, tager man plads i elektrisk bil, og bliver kørt til sin villa…… Ikke noget med langsommelig checkin her 🙂

Villa key features

King/twin sized bed
Air-conditioning
Bose entertainment system
37 inch flat screen TV with satellite channels
Personal bar and fresh beverage facilities
IDD telephone and wifi
Outdoor bathroom and rain shower
All villas boast full sea view
Hair dryer
Hypo-allergenic pillows on request
In room safe
Lighted make-up/shaving mirror
iPod Docking Stations
Tea/coffee maker
Sunken ocean view all-glass bathtub
Private water garden
Outdoor relaxing platform with daybeds, sun lounges and over-water netting
Aquarium dining deck with all-glass table
Panoramic upper dining deck and viewing platform with day beds

Hvad er det nu man siger? nå ja – Den slags salgsgas er værdiløst uden billeder 🙂

maldiverne-2011-092
Brusebad

Kan man mon installere sådan et brusebad på 5. sal i 2100 Happiness? 🙂

maldiverne-2011-017

Hvis ikke man kan bruge dette til noget, fortjener man 14 dage ved Hjerl Hede!

maldiverne-2011-022

maldiverne-2011-023

Ja, der er vindue i gulvet foran toilettet….

maldiverne-2011-033

Her følger lidt stemningsbilleder fra hotellet 🙂

maldiverne-2011-116

Isbaren – Der er 40 slags at vælge imellem 🙂

maldiverne-2011-115

Dessertbuffetten…

maldiverne-2011-134

Den ene restaurant, her med morgenbuffet..

maldiverne-2011-143

Temaet er SLOW LIFE 🙂

maldiverne-2011-185

maldiverne-2011-124 maldiverne-2011-123 maldiverne-2011-182 maldiverne-2011-183

Indrømmet, det er temmeligt svært at være utilfreds….

Selvom de meste af tiden bliver brugt på at lege grøntsag og koble HELT af, er det da også blevet til en smule fysisk aktivitet…..under vandet! 🙂

Jeg har brugt 3 dage på at erhverve mig et Advanced Open Water certifikat – For ikke fagfolk betyder det, at jeg nu må dykke til 30m, kan fare vild, nå nej, finde vej under vandet samt dykke om natten.

Vi var 3 deltagere på kurset, 2 nærmest ikke engelsk talende japanere samt undertegnede.
Instruktøren er også japaner, fedt for de andre deltagere, men ikke helt så fedt for mig.

Ja, glade ser de jo ud……Hende den skrøbeligt udseende, er som en elefant i en porcelænsforretning under vandet, og manden kan nærmest kun sige OK USA! 🙂
De var faktisk rigtigt søde, og i typisk japansk stil UTROLIGT høflige.

Vi afsluttede kurset igår aftes…… Med et NATDYK!
Ærligt talt, jeg var noget ængstelig ved at skulle kaste mig ud i Det Indiske Ocean i bælgmørke, men efter de første 5 min, gik det faktisk ok.
Man ser nogle andre af havets beboere efter mørkets frembrud, så selvom det ikke bliver noget jeg kommer til at praktisere, var det spændende af prøve.
Meeeeeen….. Det var nu noget specielt at bryde overfladen og opdage at det var kulsort, jeg fik ihvertfald fægtet ret voldsomt med min lygte!

Natdyk er en ting, men når så en af de andre deltagere har en lygte med, der er så kraftig at den nær havde skræmt livet af det halve ocean, undertegnede inklusiv, så er det sgu op af bakke……

Jeg tror der er en japaner gemt i mig, så jeg havde besluttet mig for at leje et kamera på de 2 dyk jeg har haft idag – Nedenfor ses et par eksempler…..

De er da ret gode…… Hvis jeg selv skal sige det 🙂

Idag har jeg haft et enkelt eftermiddags-dyk, sigtbarheden var omkring 30m, så det kunne ikke være meget bedre!
Det der så kunne have været meget bedre, var min buddy…… Man dykker altid 2 og 2, og idag blev jeg sat sammen med en kineser der ligeså godt kunne have været fra en anden planet!
Han var helt væk, anede ikke hvordan han skulle samle sit udstyr, væltede op og ned i vandet som en ballon og havde KONSTANT overdrevne mængder dug i sin maske.
Prikken over i´et var dog da han formåede at jokke begge fødder lige ned i revet, hvilket resulterede i, at han fik knækket et ret stort stykke af…….. Det var vores guide / instruktør ikke så imponeret over!

Ikke nok med at jeg har set skilpadder, kæmpe barracudaer samt rokker på mine dyk, så svømmede der gudhjælpemig også liiiige en flok delfiner forbi tidligere idag 🙂

maldiverne-2011-156

OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS

RED KVINDER OG BØRN!!!

Så oplevede vi også at blive ramt af en tropisk storm…..
Natten mellem søndag og mandag stormede det så meget så jeg troede at vores hytte ville ende på den indiske kyst!

maldiverne-2011-215

Ja ja, flot så det ud, men sådan så der så ud indeni hytten da vi blev vækket af stormen klokken 05.30!

maldiverne-2011-225

Da vi stod op, bar hotellet også præg af at det havde blæst en smule…..

maldiverne-2011-231

Det er nok svært at se, men taget var ret smadret på en del af hytterne….

Tidligt op og tidligt i seng, det er sundt for en lille dreng….. Siger man!
Men da vi skulle op klokken 05.00 for at rejse fra Laamu til Dubai, var jeg nu ikke specielt tilfreds med rigets tilstand! Den morgencomplet der blev serveret på værelset gjorde det dog lidt lettere 🙂

Den store internationale lufthavn i Kadhdhoo 🙂

maldiverne-2011-242 maldiverne-2011-240

Et kort stop i Male, og så ombord på Emirates Boeing 777…… Sæde 9a er altså ikke et skidt sted at tilbringe 4 timer 🙂

Det første der slår en når man ankommer til Dubai, er er her er ca. ligeså varmt som i en brændefyret pizza ovn!
Vi havde booket transfer fra lufthavnen til hotellet, og til min store glæde, viste det sig, at vi skulle køre i en Audi A8L (L som i ekstra lang), altså det der i Danmark må betegnes som en ministerbil 🙂

Hotellet her i Dubai hedder (meget passende) The Palace, og er ret så lækkert.
Vi bor lige nedenfor Burj Khalifa som er verdens pt. højeste bygning…..

maldiverne-2011-254

Når man lige har tilbragt 10 dage på en koralø der ikke er meget større end en kogeplade, virker Dubai næsten overvældende…… Der er dyre designer butikker og dyre biler OVERALT!
Det famøse hotel, Burj Al Arab (som ligner et sejl), er normalt off limits med mindre man har et bestilt et værelse, booket et bord i en af restuaranterne eller lignende, men det lykkedes mig at booke en rundvisning gennem en kollega.

Efter min mening, er hotellet overdrevet, dekadent, prangende og grænsende til smagløst, men fair nok, der findes jo folk som er villige til at give ca. 150.000 KRONER for EN overnatning i The Royal Suite……
Vi fik lov at se The Royal Suite som er et “lille” hyggeligt sted på 780m2 på hotellets øverste etage….

maldiverne-2011-260 maldiverne-2011-263 maldiverne-2011-275 maldiverne-2011-268

Efter endt rundvisning, havde jeg bestemt mig for at byde min mor på frokost i restauranten på øverste etage – Det var ok, men mad og pris hang ikke sammen efter min mening.

maldiverne-2011-278 maldiverne-2011-282

Den sidste dag i Dubai gik med let shopping, besøg på det famøse guldmarked samt indtagelse af voldsomme mængder h2o…

Vi fik dog lige klemt et besøg på 124. etage i Burj Khalifa ind 🙂

maldiverne-2011-303 maldiverne-2011-306

Tidligt op endnu en gang…… “Good morning Mr. Blom, the time is now 04.50, and this is your wake up call”……. GAB!

Vel ankommet til Dubai lufthavn der i øvrigt virker som om den er på størrelse med Fyn, fik vi en kop tiltrængt morgenkaffe og betragtede de andre lounge gæster der allerede på dette ukristelige tidspunkt drak champagne, gin tonic, øl osv….
Jeg chekkede ind online igår, så vi skulle bare smide baggagen…… Troede vi!
Den i øvrigt søde dame i baggageskranken synes at vi skulle “opleve” Business Class checkin oplevelsen (som hun kaldte det), fair nok, det gjorde vi så. Dubai er jo Emirates højborg, så man må sige at de har meget godt styr på sagerne.
Afsted til afdelingen for alt andet end kvægtransport, og hen til den (også) søde og smilende unge dame som tog sig af detaljerne – Det er nu meget sjovt at de hilser på en ved navn….

6 timer mere i selskab med Emirates fantastiske personale, det var lige til at klare 🙂

Blom – Nu tilbage i 2100 Happiness 🙂

Tags: , , , , , ,
Previous Post Next Post

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.